OUROBORUS ET UNIVERSELT SYMBOL
Ouroborus (også stavet Oroborus, Uroboros eller Uroborus) er et urgammelt symbol, som forestiller en slange eller drage der spiser sin egen hale, konstant skaber den sig selv ud af sig selv og danner en cirkel. Illustrationen til højre forestiller et koøje med Ouroborus slangen rundt omkring. Symbolet repræsenterer den cykliske natur, den evige tilbagevenden og andre steder opfattes det som cykler, der begynder på ny, så snart de ender.
Ouroborus (også stavet Oroborus, Uroboros eller Uroborus) er et urgammelt symbol, som forestiller en slange eller drage der spiser sin egen hale, konstant skaber den sig selv ud af sig selv og danner en cirkel. Illustrationen til højre forestiller et koøje med Ouroborus slangen rundt omkring. Symbolet repræsenterer den cykliske natur, den evige tilbagevenden og andre steder opfattes det som cykler, der begynder på ny, så snart de ender.
I nogle fremstillinger bliver slangen vist som halvt lys og halvt mørke, såsom Yin Yang, der illustrerer den dobbelte natur af alle ting, men endnu vigtigere, at disse modsætninger ikke er i konflikt med hinanden.
Slangen er ofte forbundet med alkymi, gnosticisme, og hermetismen. I alkymi, symboliserer Ouroboros den cirkulære karakter af alkymisten, og forener modsætningerne:
Det bevidste og ubevidste sind. Det menes at have været inspireret af Mælkevejen, som nogle gamle tekster refererer til som en slange af lys bosiddende i himlen.
Navnets oprindelse: Navnet Ouroboros (eller, i Latinized form, uroborus) er græsk ("ουροβóρος") og betyder "hale-æderen".
Symbolet i antikken: Slangen eller dragen som spiser sin egen hale har overlevet fra antikken og kan spores tilbage til det gamle Egypten, ca 1600 f.Kr.. Men dragen fra Hongshan kulturen (4700-2200 f.Kr.) i Kina er ældre og kan have været sendt langs Silkevejen. Fra det gamle Egypten er det videre til Fønikien og derefter til de græske filosoffer, som gav den navnet Ouroboros ("hale-æderen").
Navnets oprindelse: Navnet Ouroboros (eller, i Latinized form, uroborus) er græsk ("ουροβóρος") og betyder "hale-æderen".
Symbolet i antikken: Slangen eller dragen som spiser sin egen hale har overlevet fra antikken og kan spores tilbage til det gamle Egypten, ca 1600 f.Kr.. Men dragen fra Hongshan kulturen (4700-2200 f.Kr.) i Kina er ældre og kan have været sendt langs Silkevejen. Fra det gamle Egypten er det videre til Fønikien og derefter til de græske filosoffer, som gav den navnet Ouroboros ("hale-æderen").
Nordisk mytologi
Ad omveje har den sikkert på et tidspunkt ramt Asafolkene, da de boede i Kaukasistan før hvor tidsregning, og dette folk som udvandrede til de nordiske lande ( formodentlig med en Odin som leder) kan have bragt det med til Danmark og er senere blevet kaldt for MIDGÅRDSORMEN som slangen Jormungand, en af de 3 børn af Loke, der voksede sig så store, at det kunne omringe hele verden og have dens hale i sine tænder.
I legender af Ragnar Lodbrok, såsom Ragnarssona þáttr, giver Geatish kongen Herraud en lille lindorm som gave til hans datter Thora By-Heart, hvorefter det vokser ind i en stor slange, der omkranser pigens bur og bider sig selv i halen. Slangen er slået ihjel af Ragnar Lodbrok, der gifter sig med Thora. Ragnar får senere en søn med en anden kvinde ved navn Kraka og denne søn er født med billedet af en hvid slange i det ene øje. Denne slange omringede iris og bed sig selv i halen, og sønnen blev kaldt Sigurd Snake-Eye.
Andre mytologier
Den er også til stede i hinduistisk mytologi, hvor dragen kredser om skildpadden, der understøtter de fire elefanter, der bærer verden. Slangen eller dragen vises i Aztec, kinesisk og indiansk mytologi. I satanisme, repræsenterer Ouroboros en dæmon-gud Leviathan, Serpent af the Void og Primal Chaos.
Kristendommens brug af symbolet:
Kristne vedtog Ouroboros som et symbol på begrænsede rammerne af denne verden (at der er en "udenfor", der ligger til grund for afgrænsningen af en indvendig).
Ouroboros er symbolet på den transsylvanske unitariske kirke med krone af Johannes Sigismund.
Ouroboros i moderne kultur
Kemiker August Kekulé hævdede, at en ring i form af Ouroboros inspirerede ham i sin opdagelse af strukturen af benzin. Som bemærket af C. C. Jung, kan dette være et eksempel på cryptomnesia. ( Den ubevidste hukommelse af oplysninger lært gennem normale kanaler. Oplysninger, der tidligere blev lært og er bevidst glemt, kan på ubestemt tid være lagret i det underbevidste. Psykiater Jung hævder cryptomnesia er ikke kun en normal mental proces, men en nødvendig faktor. Hvis det ikke var for denne proces, ville det menneskelige sind altid være rodet eller overbelastet med tilfældige oplysninger. Sindet ville bogstaveligt talt eksplodere.)Film
Ouroboros har en fremtrædende plads i filmen Darkness. Instrueret af Spike Jonze og skrevet af Charlie Kaufman, hvor der er henvisninger til Ouroboros.
I Michael Ende´s, Den Uendelige Historie, hvor Atreyu og Bastian bruger en talisman, kaldes den "Auryn", og som ligner en dobbelt Ouroboros i den oprindelige roman og man kan nævne utrolig mange der har benyttet symbolet i nyere tid, bl.andet indenfor computerspil. m.m.
Shamanens Ouroborus
Som tidligere beskrevet, har satinisterne benyttet THE VOID som symbol og indgang til Satan, da alt hvad der har en fri vilje, kan udnytte til egen vinding og nok især dette symbol har satinisterne været draget af en mørk og skyggefuld verden, som symbolet også indeholder.
THE VOID, Midgårdsormen.![]() |
Den første rejse jeg havde til noget der lignede denne slange, var en rejse til vores sjæls spejl, hvor jeg kom til en ørken med en slange halvt begravet i sand.
Dengang så jeg ikke hele slangen, men gik dog hen til den og så et spejl i selve åbningen. Det skulle være min sjæl jeg kiggede ind i. Jeg så elefanten og sommerfuglen der spejlede sig og jeg følte mig meget sårbar, men med en enorm bærende kraft bag. Omkring irisen på elefanten var Ouroborus og sommerfuglen spejlede sig i det enorme øje som en lille stjerne.
" Man kan træde på en elefant uden den dør af det, men sommerfuglen vil blive knust. Sådan er sjælen. Stærk men sårbar.
Den største rejse til Midgårdsormen/Ouroborus
På een af de mange trommegruppe-møder jeg har været på, lød opgaven at finde ud af hvor indgangen til The Void var og hvad det bestod af. Man rejser med hjælpere til underverden, derfra til mellemverden, videre til oververden til man når Void. Jeg startede rejsen på min meget nyttige hest og fòr gennem tunnellen til underverdenen, videre til midten og til oververden. Jeg plantede nogle smukke planter ved indgangen.
En lille kilde flød gennem grotten som en vejviser og til venstre for den, var en lille hule med indgang til min plantehjælper, Mælkebøtten hvor jeg fik en rød hjerterubin.
På den anden side af grotten var vegationen meget høj, som var jeg en lille bitte alf.
Her mødte jeg mine kraftdyr, de fire grågæs, der havde fulgt mig siden jeg fik dem af naturshaman John Russel Mølle. Her fulgtes vi et stykke, indtil vegetationen og jeg havde fået normal størrelse igen.
Vi nåede til en steppe, hvor de vilde heste og rener boede. Her lå en kæmpe bjergkæde til højre og havet til venstre. Kilden var blevet til en flod, som flød videre gennem dalen til stedet med trolde og alfer.
Her var en stor åbning ind til bjergets tunnel med symbolske trekanter rundt omkring. Inde i bjerget var en stor stentrappe som førte op til en afdeling der mindede om Valhalla; Det var stort og svært at overskue alt, da der var flere lag og dybder i landskabet.
Jeg rejste videre gennem bjerget via den brusende flod. Hele området var enorm kraftfuldt. Jeg rejste videre til en underjordisk sø, en sort olie- eller begagtig klistret pøl. Her smed et fornærmet ego ud i og følte mig en del gladere og lettere.
Da jeg kom op af pølen, var jeg tynd, hvid og ren og havde ingen videre forventninger og krav til den ellers spændende rejse.
Jeg rejste videre og kom til enden af bjergtunnellen, hvor der igen var enorme landskaber af bjerge og vandfald samt en klæmpestor flok svaner.
Endelig kom jeg til det såkaldte "optankningssted", og videre efter kraften havde suset ind i alle mine partikler.
Jeg fornemmer at være ude af underverdenen og mellemverden og nærmer mig en membranagtig sej hinde, som jeg bryder igennem.
Jeg suser hurtigt og let igennem oververden med dens mange smukke landskaber af lys og sale og ser " Den Hvide By" oppefra til det dybeste, hvor jeg rejste videre til stedet med skyggerne og videre til den " Røde flod" med "De søgende sjæle", og derefter til "Iturivelsesstedet".en kæmpe ørken med så megen visdom og ro til sand kontemplation.
I den helt hvide ørken blitzede små kraftfulde lyn mod en mørk himmel, hvor der var en sort åbning til dødens rige.
Sandet visler og jeg bliver en del af sandet som nu former sig til en kæmpeslange der snor sig rundt omkring et kæmpe hul i himlen, som jeg opfatter som " Afgrunden" ( The Void) og slangen rundt omkring er enorm set fra den vinkel jeg står i.
( På det tidspunkt kendte jeg intet til at Ouroborus skulle være vogter af The Void" , men da jeg havde Googlet den efter jeg var kommet hjem fra rejsen, fik jeg bekræftet at det var rigtig nok).
At røre ved slangen var en fantastisk oplevelse. Den var kæmpestor og lige så tyk i kroppen som jeg var høj. Den var varm og silkeblød og der var INTET at være bange for, eller man kan også sige, at hvis jeg havde vist angst i det øjeblik, ville situationen nok ændre sig til noget andet.
Følelsen af at træde ind i THE VOID er en følelse af ALT & INTET. Som tallet NUL. Jeg var rørt og græd en mægtig kilde.
Min rejsevejleder var en Coyote Shaman ( Trixster) og jeg spurgte om han havde tricket mig?
- Ja, lidt sagde han, men ikke på denne rejse som var meget seriøs og dyb.
Så fløj vi hen til det store æg med lemniskatten og jeg var ved at vende tilbage til denne virkelighed igen.
Rejsen tog godt 25 minutter.
Hej Inger. Ved du om hvor man kan købe ouroboros her i Danmark?
SvarSletHej Inger. Ved du om hvor man kan købe ouroboros her i Danmark?
SvarSletHej Elena. Tak for spørgsmålet som jeg først ser nu men jeg forstår ikke spørgsmåleT. Kh Bee
SvarSlet