Verdensægget og Cygnus
Det universelle i Den grimme ælling eventyret af H. C. Andersen er, at dyr, mennesker, jorden og i det hele taget universet, går gennem lidelser og transformerer. Fra Fugl Phønix myten om Ledas Svaner, stjernebilledet Cygnus osv. er der mange måder at tolke og æggets princip og er nok det største symbol til forvandling. ( formen ægget / elipsen går igen når man ser eller nærmere lytter på universets form)
http://universer.dk/starkman.htm#2
http://universer.dk/starkman.htm#2
I eventyr og myter har vi store muligheder til at forvandle vor selvopfattelse, hvis vi vil det og arbejder dybt med det.
DEN GRIMME ÆLLING TRANSFORMATION
(Eksempel på en personlig tolkning udfra eventyret)
Verden er smuk men farlig for store og små. Den uundgåelige fysiske fødekæde og artens nødvendige overlevelse. Ser døden i øjnene tidligt.
Frodighed og voldtægt. ( mange oplever voldtægt som en and i dammen )
Alene om ansvaret i en bedømmende og
uforstående verden. Uforstående for dens egenart.
Alene er jeg smuk. Sammen med dig er
jeg en anden, og noget mere aparte.
Følelsen af at være bedst når man ikke sammenligner sig med andre.
At skulle leve op til forventningerne i en uoverskuelig stor verden, som dog ikke er så slem for en nysgerrige og videbegærlige.
Snobberiet og smagsdommeri. At blive vurderet og dømt ubrugelig
De store kampe giver styrke og modenhed.
Slåskampe.. det rå og barske liv i skolegården eller hjemme på legepladsen. Kampe om position giver store skrammer. Kattens mange liv og de stærkes uskrevne love.
Hakkeorden og udstødning. For speciel og ikke som de andre
Bare den ikke gifter sig ind i vores familie....! Første ægteskab hvor svigermor var en kæmpesnop og man var ikke fin nok da man kom fra et fattigt sted på Amager..
Første rigtige venner eller kammerater... mister den eneste ven man har haft. Ensomhed og tabet af barndommens tro på Gud.
Men de døde følger een fra den anden side.
Menneskets mangfoldige meninger og holdninger
til det at dræbe. Hyggedrab? Medlidenhedsdrab? Lystdrab? Moralsk drab?
At vende noget negativt til noget positivt.. ! Ikke at erkende sin betydning, så hellere overset. At iklæde sig en offerrolle.
Så blæser østenvinden til Sønderborg.......et fremmed sted på landet. ( Sønderborg)
Kan ikke lægge æg. Uforstående og snæversynede mennesker, der vil misforstå enhver situation for dramaets skyld og bekræftelse af egen virkelighedsopfattelse.
At flyde og nyde livet, men bliver kaldt for sindsyg. Overset og ikke forstået af de såkaldte ”voksne” autoriteterne. ( Augustenborg Sindsyghospital 1972)
Magikeren ravnen er shamanen der forudser
en vanskelig periode...Au Au... Skilsmissen og kulden... Tiden uden at kunne føle kærlighed.
Beundrer og sammenligner sig med andre, men
bange for at markere sig da man ikke er så ophøjet som dem. Den vanskelige kunst at være på som kunstner og ikke være for blæret og gå igennem mange overvejelser om Jantelovens værdier.
Fryser og stivner og er livstræt. Dødstanker....svært at føle varmen fra andre... ensom.
Bliver reddet af en god mand med en uskyldigs omsorg.
...og båret ud på landet på hænder, der er ubevidst om de kommende tiders kvaler og hvem han har med at gøre.
Gift ind i en ganske almindelig god familie. Alle vil lege med een men man er ikke som dem. Man er skræmt af sig selv og føler sig for vild og aparte.
Begrænsningens stramme greb om en frit flyvende sjæl.
Går igennem lidelser... (transformationsseminaret).......erkendelser.... 40 dage i ørknen som det kristnes budskab om at forsage djævelen og alt hans væsen... visionen...forsvinder for at forvandle sig.....for der findes ingen dæmoner og ej heller et helvede... kun det vi selv laver.
Vågner og rejser på kraften fra shamanens trommelyd.
Tænker på død og opofrelse af livet/idenditeten som kunstner, at hviske sit ego helt ud og ikke kunne tro på, at det er i orden og nødvendigt med anderkendelsen. Det klare vand er som bevidstheden......får en spirituel oplevelse som er banebrydende. Ser sine mange identiterer i spejlet og følelser renses ud.
Gennemlevet lidelsen i sumpen og voksende ud af den som en nøkkerose....eller en lotusblomst. Erkendelser, visdom om medfølelse ... også med een selv.
Erkendelse af sin egen art, sin kunstersjæl, uden at blive snobbet, men bevarer sin ydmyghed over for andre og for kilden til kunsten. Føler beundring og anerkendelsen fra andre.... og føler stadig ydmygheden, men med en større bevidsthed om sin egenart. Er lysende og sårbar. Nogle bliver forelsket i den lille ny ”svane”........ men derfra slutter historien ikke helt. Den fortsætter sine op og nedture mellem storhed og forfald i livets hjul indtil..........
...den bliver æterisk og bevidst om sin art og sjælens udvikling gennem konflikter, smerter og modstand og bliver måske lykkelig en dag.
Universets udvikling fra stjernestøv til stjerne må være lidelsesfuldt indtil vi har brændt alle skygger bort... og bliver til en strålende stjerne....men processen føles som en evighed for os mennesker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar