TRANSFORMATIONSSEMINAR I MIDDELFART 2-4 JANUAR 2004
REJSELEDER SVEND PETERSEN
REJSELEDER SVEND PETERSEN
Forord:
Min største intention for at deltage i kurset var at få renset ud i de mange lag af mine ubevidste og bevidste skygger, finde sammenhænge til smerter og modstand samt transformere det til lys. Ud over det, var det vigtigt at deltage som en del af en cirklen og finde ind til mit væsens kerne, integrere lyset i min hverdag så jeg bedre kunne hjælpe de mennesker/dyr der kommer til mig. Efter første rejse, var jeg klar over, at det handlede om en transformation gennem symbolet ÆGGET. Symbolet på ægget, blev fulgt op af Svend og hele holdet på resten af kurset, da det åbenbart var et godt system at arbejde med.
Æggets transformation er åbenbart mit livslange projekt, og som ind imellem hjælper mig med at forstå en lille del af det at være menneske og sjæl.
Samtidig giver disse rejser en enorm inspirationskilde til mit kunstneriske virke, og ved at dele dette med andre, hjælper jeg måske lidt til at kunne se skyggerne og de såkaldte "perfekte fejl" som enorme potentialer for udvikling og ved at forstå deres kraft, kan vi transformere dem til store gaver.
Det er umuligt at beskrive det ubeskrivelige, så jeg nøjes med at sige hjertelig tak for et godt kursus hos Svend. Jeg havde en opfølger-rejse et par dage senere. Der skete nemlig det, at min kondorfjer blev skadet med varm stearin, som nu er fjernet igen. Fjeren er blevet lidt pjusket. Rejsen fortalte mig, at fjeren er symbolet på min kommende shamanbetegnelse og gav lov til at kalde mig og fjeren for: ”Den sårede healer”. ( Chiron) Det var en stor gave at få.
Hvad der kom ud af seminaret
Efterfølgende blev det inspiration til at illustrere DEN GRIMME ÆLLING bogen færdig, som indeholder en del symbolik fra dette seminar... bl. andet mange æggesymboler.
REJSERNE:
2.1.2004 kl 10 – 19 30
At rejse til ens lærer/lærerinde for at bede om velsignelse til de kommende transformationsrejser: 2.1.2004 kl 10 – 19 30
Rejste på hesteryg til oververdenen. Hesten føltes meget stærk under mig og jeg tænkte: Det her kommer vist til at gå rigtig godt med så stærke hjælpere. Hesten var hvid med sortprikket mule. Da jeg kom til oververdenen, gik jeg langs korridoren hvor jeg er blevet fortrolig med de smukke krystalpaneler der består af bevidste krystaller. Jeg hilste på dem og de hilste tilbage og jeg sendte kærlige tanker til dem, som de besvarede med bølger af farver og lys. I et rum til højre i korridoren finder jeg min meget høje lærer ( Æggemesteren) sidde sammen med min lærerinde, Spirit-med-to-kugler. Det var dem der skulle ledsage mig på mine transformationsrejser.
Min høje lærer har altid orange tøj på, som er svøbt rundt omkring ham. Han er godt 3 meter høj og skaldet. Min lærerinde er som regel meget stille i sin tilstedeværelse, men ret intens og seriøs. Hun har en lang hvid kåbe på og sort lang kjole med universets stjerner der blinker. Hendes krone ligner en bue/ en halvmåne der vender opad med to perler på de to ender, samt andre mindre buer med små sten på enderne. Kuglerne viste hun mig på en tidligere rejse, og de betød bl.a. blødhed og fasthed. Min høje lærer viste mig et sæt æg som stod på gulvet lige foran mig. Ægget i midten var større end de fire æg der stod på række til venstre, og de fire der stod i række til højre. Min høje lærer gav mig det store æg på hovedet. Det var hvidt som et stort svaneæg. Dette skulle opfattes som en velsignelse og han sagde, at hvis ægget var blevet krystalklart ved slutningen af kurset, ville jeg få de fire gaver/opgaver fra de fire æg til venstre.
Først skulle jeg pille de fire æg til højre. Jeg pillede de tre æg først og de var helt sorte indeni. Så pillede jeg det sidste som var et spejlæg ( altså æg som et spejl...:0).
Min høje lærer inviterede mig til at sidde hos ham et øjeblik som en lille pige på faders skød, og jeg kom også tættere på lærerinden. Jeg var dybt taknemlig og varm indeni. Så blev der trommet tilbage og hestene kom og hentede mig.
At rejse til ens lærer/lærerinde for at bede om at etablere kontakt til skyggen:
Rejste på hesten i lang tid. Havde svært ved at komme til oververdenen. Da jeg skulle op, måtte jeg have hjælp da jeg var lidt gumpetung og sprællede med benene som om det var et svømmebassin jeg skulle op af. Jeg kom ind til min høje lærer igen og så på det første skyggeæg. En masse mennesker stillede sig pludselig op på række og jeg kunne kende de fleste. De var hamrende sure og irriterede på mig og syntes jeg var dum og uvidende, men jeg kunne godt se at de spejlede mig og mine reaktioner mod dem.
Min daværende mand stod i forgrunden og viste mig den måde jeg takte dårligt til ham med min bedrevidenhed, stolthed og irritation over hvor dum og uvidende han forekom at være. Mine ukontrollerede følelser var også i fokus der og jeg kunne lave mange spektakler der ikke var nødvendige.
Så kom Svend og viste, med sit tålmodige væsen, hvor meget jeg havde at lære om det og hvor tit jeg måske havde været dum og uvidende set fra hans vinkel. Jeg takkede dem alle for at hjælpe mig med at få kontakt til skyggen Malene og Marianne skulle, af uvis grund, have et kys på kinden. Så blev der trommet tilbage og hestene kom og hentede mig. (Jeg spildte en masse tid på rejsen ved at fornægte min skygge i første omgang, men nåede alligevel at blive færdig her)
At rejse for at blive introduceret til en medfølelsens mester for at bede om at få hjælp til transformationen:Jeg rejste til oververdenen på en flyvende hest hvor jeg bad om hjælp til at møde medfølelsens mester. Jeg blev fulgt af min lærerinde; Spirit-med-to-kugler. Vi gik op af nogle trapper til et højere plateau. Her sad en del spirits i en kreds, samt hele cirklen fra kurset. Vi var alle i blåt og da det store kuglelys kom i midten af kredsen, løftede alle deres hænder op for at bære eller føle kontakt til det store lys. Det forekom mig at være en form for prisning. Trommen sang utrolig smukt og imens smeltede vi alle sammen med denne medfølelsens ånd. Billedet blev forenklet til en strålende sol på en blå himmel og en velsignet varme og fred skyllede ind over mig. Så blev der trommet tilbage og hesten kom og hentede mig.
1. bølgerejse
Jeg rejste og fik kontakt til Spirit-med-to-kugler og vi gik langs en tidslinie til min barndom.
Der var min familie med lillebror, storesøster, far og mor.
Jeg oplevede det daglige kaos og hvor min søster, på baggrund af en medfødt sygdom, kunne tyranniserede hele familien.
Jeg så min mors og fars afmagt og genkendte selv følelsen af ikke at kunne gøre noget som helst andet end at prøve at leve op til den ”raske og voksne datter uden problemer” for problemer var der nok af.
Jeg så opmærksomheden omkring min søsters sygdom tog al kraften ud af mor og far. Lillebror var en lille lyshåret englebasse og fik derfor al mors kærlighed. Jeg følte jalusi. Når søster tævede mig, tævede jeg videre på min bror. Hvis jeg fik ros af mor, var der tæv i luften fra søster der ikke kunne så meget som mig. Hver gang søster ikke fungerede efter mors og fars forventninger, kom jeg til at lide på hendes vegne. Jeg var, ubevidst, meget i søsters bevidsthed og blev rejsesyg og nervøs i maven når hun skulle noget, mens hun var helt rolig.
Hver gang jeg var alene med søster, som var psykotisk, blev jeg nervøs og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg kunne intet stille op. Hun var meget stærk. Jeg fik følelsen i mellemgulvet/underlivet og mærkede også smerter.
2. del af rejsen hvor man rejser til lærer/lærerinde og beder om at få hjælp til at sætte billeder/ord på følelserne:
Det så ud som et stort knudret bundt uldgarn. Jeg mærkede afmagt og utålmodighed og irritation over at jeg ikke kunne løse den store sorte knude. Min Spirit-med-to-kugler tog garnet og viklede det ubesværet op til en sort garnnøgle.
3.del hvor man rejser til medfølelsens mester for at bede om at få transformeret følelsen:
Medfølelsens mester tager imod den sorte garnnøgle og transformerer den til hvidt uldgarn og pludselig dukker et lyserødt nøgent lam op, brægende og rystende af kulde. Garnet blev strikket til en ulddragt der lige passede lammet. Det så yderst tilfreds ud med sin nye hvide uldtrøje.
2. bølgerejse
Jeg blev ført at spirit-med-to-kugler til min 11 årskrise. Mit selvdestruktions-talent. Jeg var meget træt af livet og havde mange tanker om døden. Jeg lå på hospitalet med bughindebetændelse og døde et øjeblik. Jeg så mig selv svæve op til ”noget” som talte til mig. De spurgte om jeg ville videre til det ukendte eller hellere ville blive ved det jeg kendte. Jeg kunne selv vælge. Jeg valgte trods alt livet. Efter jeg var vågnet op, oplevede jeg for første gang min fars kærlighed da han holdt mig i hånden. Jeg så at min skaberevne var meget stærk, men samtidig også farlig da den kunne føre til selvdestruktive tanker som første til destruktion af mit helbred.
2.del af rejsen hvor man rejser til ens lærer/lærerinde og beder om hjælp til at sætte billeder/ord på følelserne:
Jeg konstaterede at følelsen afmagt var en form for kokoon med form som et stort myreæg. Gennemsigtig men lidt mælket og sej. Følelsen sad i min tyndtarm. Jeg fik hjælp af min lærer til at komme ud af kokoonen. Først stak hovedet frem, så arme, så ben. Men jeg kunne ikke bryde resten af membranen som sad på min torso og jeg kunne ikke tage den af. Min lærer hjalp med en lynlås der sad på ryggen og så kunne jeg tage den af.
3.del af rejsen hvor man rejser til medfølelsens mester og beder om at få transformeret følelsen:
Min lærer og jeg tog afsted til medfølelsens mester, som tog den slappe kokoon/myreæg og transformerede den til et par små perlemorskinnende alfevinger som jeg fik på og fik den besked, at jeg skulle vælge mig selv og ikke fravælge livet.
3. bølgerejse
Det blev en lang tur på hesten først. Så kom jeg til et et uhyggeligt sted med en stemning der minder om en dukkefilm jeg så for nylig ( Chrismas Nightmare). Her for jeg afsted med en julemandskane med heste foran samt en kæmpestor brun sæk bagi.
Vi kom til flere episoder af mit liv og der var masser at putte i sækken. Jalosi, irritation, surhed, spil for galleriet, overlegenhed og underlegenhed, stolthed, usikkerhed, behagesyge, følelsesforvirringer, løgn på grund af mit begær efter anseelse og selvdestruktive følelser som kunne føre til kontroldramaer. Sækken blev kæmpestor. Jeg var lige ved at glemme at få den med, men i sidste øjeblik fik jeg spurgt hvor den skulle hen. Så sagde hestene at den skulle deles ud som gaver når det hele var transformeret.
2.del af rejsen hvor man beder om hjælp af medfølelsens mester til at få renset filteret så lyset kunne skinne igennem:
Her blev der åbnet for alle mine chakra-hjul. Der blev pillet en del ved de nederste jul, der havde noget fedtet og sort skidt der blev tørret væk een efter een. Det var som en maskine der blev tjekket og til sidst fik alle chakra-hjul en omgang olie. ( jeg så det som et råd om at spise essenssielle olier som indeholder naturligt progesteron da jeg er i gang med en afvænning af kunstige øtrogener som jeg har været afhængig af siden mit 25 år.) Min høje lærer satte et guldæg 50 cm over mit hoved. Der sprang en lysende stråle oppefra igennem ægget og ned igennem mig og min bevidsthed som syntes at vågne/udvide sig og jeg kunne mærke en blid ændring af mit syn på mennesker omkring mig.
3.del af rejsen der går til medfølelsens mester for at få udvidet lyset. Jeg smeltede sammen med medfølelsens mester og mine legemer blev lysere, renere og lettere så min sjæls kerne kunne skinne klarere igennem. Jeg lå med mørkt klæde over øjnene da jeg rejste, men det var som jeg kunne se mere lys og synet/bevidstheden blev anderledes og klarere.
KOMMENTAR: Slut på første dag, som var en forrygende start på kurset. Marianne og Espen tog hjem til mig og vi fik suppe og en god madras at sove på. Jeg sov rigtig dårligt den nat. Lammet blev ved med at komme til syne på nethinden. Der var nok at tænke på, men jeg glædede mig til næste dag. 3.1 2004 kl 11-19 00 (Svend starter med at beskrive de tre sjæledele vi har som mennesker. Overbevidstheden som består af lys / dagsbevidstheden / underbevidstheden som kommunikerer gennem billeder. )
4. bølgerejse
Hestene tog mig afsted til et enormt sort hav. Min Høje lærer og Spirit-med-to-kugler stod og ventede på mig.
Jeg blev taget i hænderne og vi fløj over havet til et sted med en enorm strømvirvel/malstrøm midt ude i havet. Jeg var angst for mine egne følelser og isolation.
Vi tog ned i malstrømmen som var ca 40-50m i diameter. Her så jeg min angst for at blive holdt udenfor eller stødt ud af gruppesammenhænge.
Angsten for at lidelser fortsætter og der ingen er til at tage sig af den. At være fuldstændig alene uden tro på noget. Mit liv har været fyldt med mange mennesker, men alligevel var ensomheden og angsten der.
I flere perioder af mit liv taler jeg ikke med mennesker af bare usikkerhed og angst for at sige/gøre noget forkert. Jeg følte, paradoksalt nok, en stor angst for at udtrykke min angst.
Jeg måtte ikke være bange, men skulle være stærk. Jeg genoplever nogle episoder med mænd jeg har boet sammen med, hvor jeg har angstanfald og forsvinder i en dyb afgrund og ligefrem føler fysisk fravær og total opløsning af jeget. Det var en mærkelige og ubeskrivelig summen/rystelse i hele kroppen som senere iniaterede til ud-af-kroppen-oplevelser, da jeg lærte at slappe af når anfaldene kom) Jeg havde følelsen af en enorm afstand selvom vedkommende lå lige ved siden af. Jeg kom dog altid til mig selv igen. Angsten sad i hjertet.
2.del hvor man rejser til medfølelsens mester for at få transformeret angsten:
Malstrømmen blev løftet op i himlen som var blåsort. Så blev den transformeret til en enorm galaxeagtig form med en centralsol der spredte stjerner ud i spiralform.
3.del hvor man beder den medfølende mester om stor kapacitet og mod til at være til stede i dette liv:
Før vi rejste videre, skulle jeg ind i beskyttelseskokoon og vi rejste med stor hast til Den Gyldne By, (måske Shamballa) msom nogen gange ikke er gylden, men består af materiale der reflekterer farverne på himlen.
Men i dag var den gylden som himlens farve.
Vi rejste ind til et slags torv med en stor fontæne i midten. Der var et gyldent bæger/gral der væltede over med healende vand. Jeg fik lov at drikke af fontænen og følte en dejlig ro og klarhed. Alt var såre godt. Følelser er illusioner og er en stor lærer. Så blev jeg trommet på hesteryg tilbage og jeg fik takket mine hjælpere. Hesten fik smidt mig lidt hurtigt af fordi den skulle hen i en krog og have en pose havre. ( jeg er begyndt at spise havregryn om morgenen). Jeg fik en tilskyndelse til at takke Lise for hendes forståelse, da jeg kunne mærke hendes opmærksomhed på min sårbarhed omkring processen i den gamle trommegruppe hvor jeg havde problemer med en mandlig studerende, der havde misforstået mine signaler.
KOMMENTAR: Omkring de centrale rejser til skyggerne er jeg lidt uklar på om det handler om skyggen jeg sender ud til andre eller om det er skyggen jeg vender mod mig selv. Jeg kan måske først få øje på det jeg gør mod andre i stedet for at se hvad jeg gør mod mig selv. Ja, det var så også en god oplysning...ek?
5. bølgerejse
Afsted på heste som mine lærere også red på og hvor vi kom til en by hvor alle mine relationer boede. Her viste man min foragt for mennesker, jeg synes, er dumme eller dovne. Mennesker der ikke kan give af sig selv. Mennesker der danner kliker eller holder alt hemmeligt. Mennesker der manipulerer. Som ikke kan lide dyr. Som er snoppede og selvtilstrækkelighed. De meget onde mennesker har jeg, mærkeligt nok, mere medfølelse med. Jeg reagerede med irritation, storskryderi, nedladenhed, forvirring, frustration og i sidste ende panik. Jeg blev ”fanden i voldsk” og så mennesker flygte bort som små bange rådyr når jeg rullede den energi ud. Denne ”imperil” var ligesom noget der omsluttede mig som et panser eller en stiv skal. Specielt omkring sol og plexus var den gal.
2.del hvor man rejser til Medfølelsens Mester for at få skyggen transformeret:
Hos Medfølelsens Mester bliver jeg pillet som et æg indtil vi kom ind til den gyldne blomme af min sjæl. Skallerne var hårde og sorte. De de kom væk, fornemmer jeg stråler af lys der rakte ud i mørket.
6. bølgerejse
(Rejsen startede på en måde allerede for mig i køkkenet under pausen, hvor jeg udtrykker nogen skepsis overfor en bestemt healermetode; at binde en shaman). Jeg klamrede mig til jorden og heste løber og springer over mig. Jeg kunne ikke selv komme op på hesten og fik til sidst hjælp. Jeg klamrer mig nærmest ynkeligt til halsen på hesten. Vi kom afsted til oververdenen og min høje lærer beder mig om gå gennem væggen til højre i rummet. Jeg så mig selv ligge på knæ på et toilet hjemme hos mor og far og bede til Gud. Det mest rolige sted i det kaotiske hjem. Min eneste veninde er lige kommet på hospital med udrykning og ligger for døden. Min mor kunne faktisk ikke lide min veninde, men udtrykte sidste dag veninden var ved bevidsthed, at hun så ud som en engel. Jeg var overbevist om det hjalp at bede til Gud så hun ikke døde.
Det var ikke velset i mit hjem at have en tro ( forældre ateister). Da veninden dør på sin 12 års fødselsdag, døde min tro på noget guddommeligt og jeg følte at være total alene i den store, grumme verden.
Min verden dengang, stod nemlig på helgarderet tæv/mobning næsten hver dag af enten skolekammerater eller mor/far/søster og her var min veninde mit eneste positive holdepunkt.
Hun var meget intelligent. Jeg havde megen medfølelse for venindens forældre og fulgte dem i lang tid. Hendes far talte meget om at begår selvmord og blev på en måde den der udtrykte sorgen ved at græde og beklage sig, mens venindens mor blev til stoneface og fik hyppige migræneanfald.
Jeg var lidt misundelig på venindens død. Gid jeg kunne slippe for denne verden, men tænkte at min familie nok ikke ville savne mig så meget. Her så jeg, at jeg havde gjort stor sorg hvis jeg havde valgt døden i stedet for livet. Sorgen så jeg som det store sorte hav med strømvirvlen som nu var væk.
2.del hvor man rejser til Medfølelsens Mester for at få transformeret sorgen:
Jeg står ved det sorte urolige hav som den medfølende mester forvandler til et stort spejlblankt hav. Pludselig skinner flere sole fra en klar himmel og spejler sig i spejlhavet.
SUPPLERENDE REJSER:
Jeg rejste til oververden og samlede lærerne op på bevingende heste og vi rejste videre til en sol, hvor jeg så mig selv blive brændt op til der kun var et skelet tilbage, men det ville bare danse og have det skægt. Vi rejste videre med skelettet ned til jorden eller hvor det nu var henne. Her befandt jeg mig pludselig blandt en australsk aboriginal-stamme der sad i cirkel omkring et bål. Nogle var malet med hvide striber på langs.
Jeg havde en masse tøj på og lidt efter lidt blev jeg afklædt til jeg var helt nøgen ( er ellers meget blufærdig). Hvert stykke ego/frakke blev brændt på bålet. Vi dansede rundt omkring bålet mens tøjet brændte. Jeg blev malet med hvide striber på langs, men det kunne man næsten ikke se fordi jeg var så hvid. ( Jo jo...Det ægte folk) På et tidspunkt sad jeg helt nøgen alene i et nøgent ørkenlandskab i al sin enkelhed.
En vidunderlig sol stod op over en helt klar horisont og jeg nød den dejlig fredsfølelse.
Livet forekom så let og ubesværet. Jeg spurgte: ” Ser du mig Gud?”. Og der blev svaret helt enkelt: ” Ja”
KOMMENTAR: Den aften var vi ( Marianne, Espen og jeg ) så trætte at vi nærmest havde jetlag. Vi kunne ikke snakke så meget og gik tidligt i seng. Jeg havde en lyd i hovedet og rejste på den før jeg sov og der mødte jeg Nelson Mandela og vidste jeg skulle læse noget op næste dag. For han kunne bedre sætte ord på de følelse jeg havde. En urolig nat uden drømme.
4.1.2004 kl 11-18
KOMMENTAR: Ved morgenrunden læser jeg det op som jeg skulle fra Mandelas tekst:
"Vor dybest frygt er ikke at vi er utilstrækkelige. Vor dybest frugt er at vi er mægtigere end vi kan gøre os begreb om. Det er vort lys, ikke vort mørke der skræmmer os mest. Vi spørger os selv: ” Hvordan kan jeg tillade mig at være storslået, begavet og talentfuld?” Man hvordan skulle du ikke være det? Du er et Guds barn. Det tjener ikke verden at du leger lille. Der er intet oplyst ved at gøre dig mindre, så andre ikke kommer til at føle sig utrygge sammen med dig. Vi er født til at manifestere den Gudsherlighed der i os. Den er ikke blot i nogle af os. Den er i os alle. Og når vi lader vort eget lys skinne, giver det ubevidst andre tilladelse til at gøre det samme. Idet vi bliver befriet for vor egen frygt, virker vort nærvær automatisk befriende på andre".
Nelson Mandela
At rejse til ens lærer/lærerinde for at bede om at få fyldt sin kop med lys, kærlighed og medfølelse:
Det tog godt nok lang tid at få styr på tankerne der røg tilbage til en oplevelse jeg havde i Canada, hvor jeg mødte en coyote-shaman som netop snakkede om at tømme sin kop før man kunne fylde den. Der var mange heste denne gang. Vi kom til et stort bord der var dækket lige ude i det sorte rum uden gulv, loft og vægge.
Så blev jeg så lille som en kaffekop og pludselig var der nogle der vendte bunden i vejret på mig og jeg så en masse ben under bordet. En kold, sort kaffe løb ud af mig og kaffen opløstes i det sorte rum. Så fyldte alle de tilstedeværende på skift flydende lys/guld ned i mig og jeg voksede og voksede. Jeg fornemmede en munter stemning med megen snak. Hestene blev også til flydende guld og vi strålede alle. Jeg takkede for alt det lys og kærlighed og rettede en speciel tak til Coyoten.
At rejse til ens lærer/lærerinde for at få hjælp til at opløse illusionen om begrænsning, og bede om at opleve altings sammenhæng:
Jeg rejste ud og oplevede lige med det samme guldægget.
Jeg gik ind i det og så alle kursusdeltagere i cirklen.
Alle var forskellige men af det samme guldstof.
Frans så ud som en ridder med guldrustning.
Lisbeth havde fået vinger på.
Malene var en solblomst med stort smil.
Marianne med en halvmåne på hovedet.
Inge var en smuk ung kvinde med langt, gyldent hår.
Lise var en kraftfuld naturkvinde, lidt indianeragtig.
Espen havde en lang kåbe med slæb og en masse folder.
Svend var en flyvende, rund isbjørn.
Jeg var vist et guldæg.
Jeg gik tættere på det guldagtige stof og så dens beskaffenhed. Den var ikke glat men bestod af små, bitte trekanter der var forbundne og spejlede lyset.
Trommen blev meget levende og svævede pulserende og kæmpestor i midten af cirklen og bandt alle sammen med sin puls.
Vi smeltede sammen og blev til et strålende lys der rakte langt ud i rummet.
At rejse til Medfølelsens Mester for at få hjælp til at kontakte lysets kerne og smelte sammen med den:
Da jeg rejste afsted med hesteflokken, smeltede de alle sammen til een jo nærmere jeg kom til Lysets Mester; et kæmpeøje på himlen.
Jeg fik den indskydelse at rejse ind i øjet for at udvide min bevidsthed, så jeg kunne se medfølelsens mester mere tydelig.
Øjepupillen var helt sort og der strømmede flammer udfra den ( jo jo du...Ringenes Herre set fra en anden vinkel)
Jeg brød hinden og kom ind i pupillen og vente mig om for at se alt med dette store øje.
Jeg så ind i en kerne af det store lys, hvor Medfølelsens Mester blev mere tydelig.
Jeg så hendes kåbe/kjortel meget tæt på og de var som lysende små trekantede krystaller der reflekterede lyset fra øjet.
Jeg så ind i kernen af hende og smeltede sammen med hende. Så kom ordene: ” Lysets beskaffenhed er den gode vilje og mørke er kun fravær af den gode vilje som er lys” Så bad jeg om en kæmpe healing, for det gjorde så ondt alle vegne. Varmen bredte sig i hele kroppen.
At rejse til Medfølelsens Mester for få at få hjælp til at integreret lyset i kroppen og ind i vores verden:
Jeg rejste først til alle i cirklen for at takke for alt de har lært mig og for at jeg kunne få lov til at fylde med mit lys.
Så kom et kæmpelys ind i rummet og udvidede sig så den fyldte hele jorden.
Jeg havde stor lyst til at græde og fik en klump i halsen.
Så kom jeg endelig op til min høje lærer for at kigge på de fire æg.
Jeg knækkede det første æg og der var en smuk gave til mig som var en kjole/kåbe der var skabt af det samme materiale som Medfølelsens Mester havde på. ( de strålende trekantede krystalspejle).
Jeg kunne tage den på, for at beskytte og forstærke mit sjæls lys. Så kunne jeg pille det næste æg, som var orange-gult lys til mit mellemgulv og mine sårede følelser og til at forstærke min inspiration. Så fik jeg pillet det tredje æg som var smaragdgrønt lys som blev sat i hjertet til at heale sorg og frygt og forstærke min medfølelse og kærlighed til alt hvad der er skabt. Det fjerde æg var indigo-blå til at heale mine flyvske og selvdestruktive tanker og forstærke min intuition. Jeg takkede inderligt for hjælpen og var meget rørt.
At rejse til min lærer/lærerinde for at få hjælp til at finde formålet med mit liv:
Jeg kom op til min høje orange lærer. Han satte det midterste store æg op på mit hoved som var blevet glasklart . (ægget repræsenterer, så vidt jeg kunne se, mine følelser). Jeg fik krystalkappen på og var bare så smuk.
Så skete det mærkelig, at jeg skulle op og sidde ved siden af den høje lærer.
Jeg havde lagt mærke til der var tre stole fra starten.
Spirit-med-to-kugler sad i den anden stol og Æggemesteren i midten.
Jeg så rummet fra en den modsatte side og kunne se indgangsdøren.
Der kom flere mennesker ind af døren som led og så mørke ud.
Det var vist psykiske sygdomme de led af.
Nogle kunne jeg kende og den første var en ven fra Sønderborg der åbenbart må tage morfin og lykkepiller for at holde livet ud. Så rejste jeg mig hurtigt op i min iver for at komme dem i møde, men min høje lærer bad mig om at sætte mig igen og sagde at de skulle komme til mig.
Jeg så mig selv arbejde shamanistisk og tog min vens sorte frakke af. (Han bliver f. i ø. kaldt for Peter Frakkeløs.) Der kom flere og flere til mig og jeg ligesom pillede dem som æg hvor efter de blev mere lysende.
Så pegede min høje lærer på nogle bøger og nogle dekorationer i rummet, der ændrede sig efter mit ønske. Jeg skulle arbejde mest alene uafhængig af andre og arbejde på projekter jeg selv kunne overkomme, bl. andet musik og udstillinger o. lign.
Så skulle jeg alt for hurtigt tilbage igen, men nåede at takke for hjælpen.
SLUT
Ingen kommentarer:
Send en kommentar