DEN GRIMME ÆLLING og transformationen ( illustrationer af Inger Binger Hansen)

Verdensægget og Cygnus

Det universelle i Den grimme ælling eventyret af H. C. Andersen er, at dyr, mennesker, jorden og i det hele taget universet, går gennem lidelser og transformerer. Fra Fugl Phønix myten om Ledas Svaner, stjernebilledet Cygnus osv. er der mange måder at tolke og æggets princip og er nok det største symbol til forvandling. ( formen ægget / ellipsen går igen når man ser eller nærmere lytter på universets form) 
http://universer.dk/starkman.htm#2

I eventyr og myter har vi store muligheder til at forvandle vor selvopfattelse, hvis vi vil det og arbejder dybt med det.

DEN GRIMME ÆLLING TRANSFORMATION

(Eksempel på en personlig tolkning ud fra eventyret)

Verden er smuk men farlig for store og små. Den uundgåelige fysiske fødekæde og artens nødvendige overlevelse. Ser døden i øjnene tidligt som 11. årig. Veninde dør og oplever selv en ud af kroppen oplevelse ved en svær sygdom.

 

 Oplever voldtægt og overgreb.( mange oplever voldtægt som en anden i dammen )

 

Alene om ansvaret i en bedømmende og 
uforstående verden. Uforstående for dens egenart. (Kunstner eller sindssyg)



 







Alene er jeg smuk. Sammen med dig er 
jeg en anden, og noget mere aparte.
Følelsen af at være bedst når man ikke sammenligner sig med andre.

At skulle leve op til forventningerne i en uoverskuelig stor verden, som dog ikke er så slem for de nysgerrige og videbegærlige.










Snobberiet og smagsdommeri. At blive vurderet og ikke anerkendt som kunstner af familien.

De store kampe giver styrke og modenhed.
Slåskampe. Det rå og barske liv i skolegården eller hjemme på legepladsen. Kampe om position giver store skrammer.  Kattens mange liv og de stærkes uskrevne love.

 

 

Hakkeorden og  udstødning. For speciel og ikke som de andre.

Bare den ikke gifter sig ind i vores familie....! Første ægteskab hvor svigermor var en kæmpe snob og man var ikke fin nok da man kom fra et fattigt sted på Amager.
 
Første rigtige venner eller kammerater... mister den eneste ven man har haft. Ensomhed og tabet af barndommens tro på Gud.

Men de døde følger en fra den anden side.

Menneskets mangfoldige meninger og holdninger
til det at dræbe. Hyggedrab? Medlidenhedsdrab? Lystdrab? Moralsk drab?

At vende noget negativt til noget positivt.. ! Ikke at erkende sin betydning, så hellere overset. At iklæde sig en offerrolle.

Så blæser østenvinden til Sønderborg.......et fremmed sted på landet. ( Sønderborg)

Kan ikke lægge æg. Uforstående og snæversynede mennesker, der vil misforstå enhver situation for dramaets skyld og bekræftelse af egen virkelighedsopfattelse.

At flyde og nyde livet, men bliver kaldt for sindssyg. Overset og ikke forstået af de såkaldte ”voksne” autoriteterne. ( Augustenborg Sindssygehospital 1972)

Magikeren ravnen er shamanen der forudser
en vanskelig periode. Au Au. Skilsmissen og kulden. Tiden uden at kunne føle kærlighed.

Beundrer og sammenligner sig med andre, men
bange for at markere, da man ikke er så ophøjet som dem.  Den vanskelige kunst at være kunstner og ikke være for blæret og at gå igennem mange overvejelser om Jantelovens værdier.

Fryser og stivner og er livstræt. Dødstanker. Svært at føle varmen fra andre. Ensom.

Bliver reddet af en god mand med en uskyldig omsorg.
 
.....og båret ud på landet på hænder, der er ubevidst om de kommende tiders kvaler og hvem han har med at gøre.
 
Gift ind i en ganske almindelig god familie. Alle vil lege med en men man er ikke som dem. Man er skræmt af sig selv og føler sig for vild og aparte. 

Begrænsningens stramme greb om en frit flyvende sjæl.

Går igennem lidelser. (transformationsseminaret). Erkendelser. 40 dage i ørkenen som handler om det kristnes budskab om at forsage djævelen og alt hans væsen. Visionen. Forsvinder for at forvandle sig, for der findes ingen dæmoner og ej heller et helvede; kun det vi selv laver.

Vågner og rejser på  kraften fra shamanens trommelyd.

Tænker på død og opofrelse af livet/identiteten som kunstner, at viske sit ego helt ud. Ikke kunne tro på at det er i orden og nødvendigt med anerkendelsen. Det klare vand er som bevidsthed og får en spirituel oplevelse som er banebrydende. Ser sine mange identiteter i spejlet og følelser renses ud.
Gennemlever lidelsen i sumpen og voksende ud af den som en nøkkerose, eller en lotusblomst. Erkendelser, visdom om medfølelse, også med en selv.

Erkendelse af sin egen art, sin kunster sjæl, uden at blive snobbet og selvhøjtidelig, men bevarer sin ydmyghed over for andre og for kilden til kunsten. Føler beundring og anerkendelsen fra andre, men føler stadig ydmygheden, men med en større bevidsthed om sin egenart. Er lysende og sårbar. Nogle bliver forelsket i den lille ny ”svane”, men derfra slutter historien ikke helt. Den fortsætter sine op og nedture mellem storhed og forfald i livets hjul.
 
Den bliver æterisk og bevidst om sin art og sjælens udvikling gennem konflikter, smerter og modstand og bliver måske lykkelig en dag.
 
Universets udvikling fra stjernestøv til stjerne må være lidelsesfuldt indtil vi har brændt alle skygger bort, og bliver til en strålende stjerne, men processen føles som en evighed for os mennesker.